1. Hvad er formålet med vores interview?
    Formålet med vores interview er at få viden om forhold med relevans for ejer-, reder- og forsikringsforholdene i relation til branden på Scandinavian Star. Interviewene indgår som baggrund for den redegørelse, vi udarbejder til Folketingets følgegruppe. Det kan være, at redegørelsen fører til en politimæssig efterforskning af strafbare forhold, men der er endnu ikke sikkert.
  1. På hvilke vilkår foregår et interview?
    Det er helt frivilligt at tale med Task Forcen. Du er altså ikke forpligtet til at give op-lysninger eller svare på alle spørgsmål. Du kan til enhver tid stoppe interviewet.
  1. Hvordan dokumenterer I samtalen?
    Nogle samtaler kan vi ønske at optage for at kunne sikre en retvisende gengivel-se/udarbejdelse af resumé efterfølgende. Vi vil altid indhente samtykke forud for en optagelse. Du vil have mulighed for at gennemgå resuméet og angive rettelser eller komme med supplerende oplysninger. Efterfølgende vil resumé og evt. lydfil journali-seres på den sag, der efter undersøgelsen overdrages til Rigsarkivet til opbevaring for eftertiden.
  1. Kan andre få adgang til samtalens indhold?
    Da vi er en selvstændig offentlig myndighed er vi som udgangspunkt underlagt offent-lighedslovens bestemmelser om offentlighed i forvaltningen (aktindsigt). Vores præ-cise stilling i forhold til offentlighed er fortsat uafklaret. Hvis dette bekymrer dig, så kan du drøfte det med intervieweren, således at samtalen gennemføres på en måde, du er tryg ved.
  1. Kan jeg komme til at sige noget, der giver mig problemer?
    Du er ikke forpligtet til at give oplysninger, der vil kunne udsætte dig eller dine nær-meste for straf. Hvis der kommer sådanne oplysninger op i interviewet vil interviewe-ren stoppe dig, og foreslå at interviewet afbrydes, eller alternativt genoptages under medvirken af en advokat. Du kan også vælge at fortsætte. Denne drøftelse og dit valg vil fremgå af det resumé, der udarbejdes, og som du får til godkendelse.